Hvis du læser dette, bærer du sikkert en stor del af æren for, at vi i BIM Shark har oplevet et super 2018 – og det skal du have kæmpe tak for.
Havde det ikke været for dig og alle de, der har oprettet projekter på BIM Shark i 2018, havde vi ikke været nået til, hvor vi er i dag.
Da vi i 2014 startede BIM Shark oplevede vi, at flere virksomheder desværre ikke var helt klar til BIM Shark. Vores produkt er grundlæggende det samme i dag, men vi har ikke kun et beskrivelsesmodul, men også en bygningsdelsjournal og et tilbudsliste modul. I samme periode har mange virksomheders forståelse af BIM ændret sig i en retning, hvor BIM ikke kun er Revit. Nu handler det i højere grad om at skabe en sammenhæng i en digital arbejdsproces. Derfor tror vi fremtiden ser lys ud for BIM Shark.
2018 har været noget helt særligt. Vi vil formenligt tænke tilbage på 2018, som værende året hvor vi for alvor etablerede os som virksomhed. Vi har kunnet mærke en stor forskel i virksomhedernes parathed. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for, at BIM er så meget mere end ”bare” Revit og at et sammenhængende projektmateriale ikke kommer af sig selv.
Særligt sidste halvdel af 2018 har været spændende. Vi har oplevet, at flere og flere henvender sig for at få en præsentation. Også flere og flere kaster sig ud på egen hånd. Det er vi rigtigt glade for, for det er nemlig den form for brugervenlighed, vi gør alt for at efterstræbe med BIM Shark.
Vi vil gerne særligt takke konstruktørskolerne og de studerende. Det har givet værdifuldt feedback, og det er spændende at se, at så mange studerende har taget BIM Shark til sig.
Tak til SHL og Simon Arnbjerg for hans indlæg på Molio konferencen. Vi ønskede at give et ærligt og oprigtig indblik i vores samarbejde med SHL. At dømme udfra hvor travlt vi har fået efterfølgende, så ramte vi tilsyneladende plet med vores indlæg.
Tak for et super 2018! Vi har selvfølgelig store planer og ambitioner for BIM Shark i 2019. Det glæder jeg mig til at fortælle dig mere om i starten af det nye år.
Jeg kan løfte lidt af sløret ved at nævne…
What’s cooking:
* Mængder fra flere modeller – styret online.
* Objektbiblioteker med standard egenskaber på system- og virksomhedsniveau.
* Machine learning, så du ikke behøver bruge nær så meget tid på simple opgaver.
Hvis du vil have et lynhurtigt overblik over, hvad vi har lavet i år, så kig her.
Vi glæder os til et spændende år 2019
De bedste hilsner
BIM Shark
Nicklas, Mark, Jens og Kristian